Ofte stillede spørgsmål

Kan man drikke blødgjort vand?
De blødgøringsanlæg, vi sælger til private hjem, er alle DVGW certificerede og godkendte til drikkevand. Man kan derfor godt drikke det blødgjorte vand, som kommer fra disse anlæg. Dog skal man, hvis man er på en saltfri diæt, tage visse forbehold.
I et blødgøringsanlæg, der benytter ionbytnings-teknik, tilsættes ca. 8,2 mg. natrium pr. 1 liter vand for hver 1 tysk hårdhedsgrad (°dH), som vandet blødgøres med. Personer, der er på en saltfri diæt, skal tage højde for dette ved beregning af dagligt saltindtag. Hvis man hver dag drikker 3 liter blødgjort vand, indtager man 344,4 mg. natrium, hvilket svarer til cirka 0,87 g. salt. Dette svarer eksempelvis til den mængde salt, der er i 1 skive hvidt brød.
I Danmark har vi en fastsat grænse for, hvor meget natrium, der må være i drikkevandet, når det kommer ud af vandhanen i hjemmet, derfor kan det, i nogle områder af Danmark, være nødvendigt at justere hårdhedsgraden på det blødgjorte vand, så grænseværdien ikke overskrides. Det betyder, at man, i de områder, ikke må blødgøre vandet til 0 °dH (tyske hårdhedsgrader), men det vil, i de fleste tilfælde, stadig være muligt at reducere hårdheden i vandet markant og dermed opnå det, der betegnes som blødt vand (4-8 °dH).
Grænseværdierne for natriumindholdet i drikkevand er fastsat af Miljø- og fødevareministeriet i Drikkevandsbekendtgørelsen.

Smager blødgjort vand salt?
Indholdet af natrium i blødgjort vand stiger, hvorimod kloridkoncentrationen forbliver uændret. Smagen af salt opstår ved en kombination af natrium og klorider. Derfor smager blødgjort vand ikke salt.

Kan salt, der bruges til regeneration af ion-byttere i anlægget, skade miljøet?
Det salt, der skal anvendes til regeneration af vores blødgøringsanlæg, indeholder ikke stoffer, der er sundhedsskadelige for mennesker eller skadelige for miljøet. Saltet er fødevaregodkendt og overholder EN 973 type A normen.

Fremmer anlægget væksten af bakterier?
Blødgøring af vand hindrer vækst af farlige bakterier såsom legionellabakterier, som akkumuleres i kalk, og kun stillestående vand fremmer spredning af bakterier. Da vand hver dag løber igennem blødgøringsanlægget, er der ingen risiko for bakterievækst. Det er et lovkrav, at blødgøringsanlæg i danske hjem som minimum regenerer hvert 4. døgn (96 timer), hvilket alle vores blødgøringsanlæg er indstillet til. Så selv hvis der ikke bruges husholdningsvand i en længere periode, f.eks i en ferie, aktiveres regenerationen for at hindre bakterievækst. Du kan til enhver tid selv aktivere regenerationen, hvis du ønsker det, og køber du et af vores anlæg med indbygget wi-fi, så kan du også starte en regeneration via app’en, mens du er hjemmefra.

Fjerner anlægget fuldstændig al calcium fra vandet, som er nødvendig for kroppen?
Et passende indtag af calcium er vigtig for sundheden, men calciumpartikler, der er opløst i drikkevandet, optages kun marginalt i kroppen. Vand, der indeholder calcium, udgør kun en lille del af den mængde calcium, et menneske har brug for. Den største kilde til calciumindtagelse i danskernes kost er mælkeprodukter (41%) og ost (19%), og den rolle, som vand spiller for indtagelsen af calcium, er absolut marginal.
I nogle områder i verden, f.eks. Norge og Skotland, er vandet naturligt blødt, der har ikke været rapporteret nogen væsentlig mangel på calcium blandt lokalbefolkningen. Er man i tvivl om man får nok calcium, bør man kontakte sin læge.

Giver blødt vand flere huller i tænderne?
Der er mange faktorer, der spiller ind, når der tales om huller i tænderne, bl.a. mundhygiejne samt sukker- og syreindholdet i fødevarer og drikke. Der er ikke påvist en direkte videnskabelig sammenhæng mellem blødgjort vand og huller i tænderne. Nogle artikler bruger statistikker, der bl.a. fremhæver Vestjylland, hvor drikkevandet fra vandværkerne naturligt er mere blødt, og hvor mængden af huller i tænderne hos lokalbefolkningen er højere end i andre dele af landet. Omvendt ligger Brøndby kommune i den tunge ende af landsgennemsnittet, hvor hele 35% af de syvårige har huller i tænderne. I Brøndby har vandet ligget på 21-30 °dH indtil ultimo september 2017, hvor man fra HOFOR’s side har sænket hårdheden til ca. 10 °dH. Til sammenligning ligger hårdheden i Ringkøbing-Skjern på 4-8 °dH, og her er gennemsnittet af syvårige med huller i tænderne på 33% og dermed lavere. Statistikken finder du her.
Vi anbefaler at du tager kontakt til tandlægen, hvis du oplever problemer med huller i tænderne.

Er mit postevand ikke allerede blevet behandlet?
Det forudsættes, at postevand er vand, der opfylder gældende standarder for drikkevand. Vand, der leveres fra et vandværk har gennemgået en iltning/luftning og filtrering, og kan desuden have været under videregående behandling. I Danmark er der forskellige hårdheder i postevandet alt efter, hvor i landet man bor. Nogle steder er der over 30 ᵒdH (tyske hårdhedsgrader). Denne værdi er ikke sundhedsskadelig, men betyder, at vandet er meget hårdt, hvilket tydeligt ses, ved at det giver kraftige aflejringer i vandhaner, toiletter og dannelse af kedelsten i systemet. De fleste i Danmark kender godt til de problemer, der skyldes hårdt vand.
Du kan se dit områdes hårdheder her.

Er blødt vand ‘aggressivt’?
Nej. Blødt vand angriber ikke rør og vandførende apparater, men da calcium- og magnesiumioner gerne vil ‘binde’ sig til vandet (H₂O), så vil gamle kalkaflejringer forsvinde over tid. I husholdningsapparater og armaturer vil det have en positiv effekt, da behovet for afkalkning derved nedsættes eller forsvinder helt, samtidig med at energiforbruget nedsættes.
I ældre huse anbefales det dog, at vandhårdheden min. sættes til 4 °dH, hvis man har galvaniserede, kobber eller forzinkede vandrør, da det kalk, der ellers sidder som et beskyttende lag i røret, vil forsvinde, og man bl.a. vil kunne opleve utætheder og misfarvning (fra kobberrør). Man skal dog også være opmærksom på, at levetiden på disse vandrør generelt kan være nedsat på grund af alder.

Øger kedelsten energiudgifterne?
Ja. Kedelsten nedsætter effekten af en varmtvandsbeholder og opvarmningsprocessen i centralvarmeanlæg og varmtvandsanlæg i boligen. Kedelsten med en tykkelse på 1 mm. på overfladen af en varmeveksler nedsætter effektiviteten med cirka 12 % og forøger derved energiforbruget tilsvarende. Man har beregnet, at omkostningsstigningen på varmeudstyr, som skyldes opbygning af kedelsten, er på gennemsnitligt 20 %.